Krigssejlermonumentet i Mindelunden.
Den 29. august 2017 - på årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør og flådens sænkning, blev et nyt monument for krigssejlerne afsløret af hendes majestæt dronning Margrethe II. Det er udformet af Per Arnoldi og består af en 3x3 meter sort granitplade. Monumentets ene side er tilhugget, så det imiterer en sort havoverflade og indeholder foruden en inskription et periskopsigte. Monumentet er udført uden navne på enkeltpersoner. Ingen nævnt, ingen glemt.
Der blev lagt kranse af Dronningen, regeringen, kirkeministeriet, Frihedskampens Mindefond, den amerikanske-, engelske-, franske og australske ambassade samt fra ØK klubben. Derefter afholdt Frihedskampens Mindefond en reception, hvor dette billede med vore veteraner blev taget.
Siddende fra højre mod venstre Poul Høeh, Uffe Preus, ukendt, Antoinette Meldgaard, ukendt, dronningen og Ewald Brinck. Stående bagved imellem Ewald Brinck og dronningen ses Max Roe. Alle er velkomne til at identificere de øvrige peroner.